Global Frame Running Movement ser dagens lys
En ny global organisation dedikeret til Frame Running blev officielt stiftet søndag den 26 april, da repræsentanter fra hele verden samledes til den stiftende generalforsamling for Global Frame Running Movement.
En ny global organisation dedikeret til Frame Running blev officielt stiftet søndag den 26 april, da repræsentanter fra hele verden samledes til den stiftende generalforsamling for Global Frame Running Movement.
Mødet blev ledet af Karl Vilhelm Nielsen som dirigent. Initiativtager Mansoor Siddiqi bød på vegne af arbejdsgruppen – som blev nedsat under campen i Danmark sidste år til at udarbejde grundstrukturen for Global Frame Running Movement – velkommen og præsenterede organisationens vision.
Den nye organisation har som mål at fremme Frame Running globalt – både som sportsgren og som social aktivitet. Global Frame Running Movement ønsker at understøtte udviklingen af Frame Running på alle niveauer verden over.
Organisationen bliver åben for både privatpersoner og andre interesseorganisationer. Derudover lægges der i visionen vægt på forskning, vidensdeling og opbygningen af en stærk international platform for samarbejde.
Bestyrelsen
Følgende personer blev valgt til bestyrelsen:
- Formand: Mansoor Siddiqi (Danmark)
- Næstformand: Cor van Brouwerhaven (Holland)
- Kasserer: Cæcilie Nisbeth (Danmark)
- Sekretær: Helle Ladefoged (Danmark)
- Bestyrelsesmedlem: Amy Tobin (Australien)
- Bestyrelsesmedlem: Vicki Skure Eriksson (Sverige)
- Bestyrelsesmedlem: Mary Grooms (USA)
Etableringen af Global Frame Running Movement er kun begyndelsen. Bestyrelsen går nu i gang med at opbygge organisationen yderligere.
Blandt de mulige tiltag er lanceringen af et nyhedsbrev, og organisationens hjemmeside vil løbende blive opdateret.
Som det blev sagt ved afslutningen af mødet:
"Dette er første skridt i opbygningen af en global organisation, hvor samarbejde er nøglen."
Med ambitioner om at samle verden omkring Frame Running er forventningerne høje: Sammen skal der skabes bevægelse – både på og uden for banen.