Framerunning Logo

Medaljeregn over dansk Frame Running ved De Nordiske Mesterskaber.

Pigskoene var for alvor kridtet, fra d. 18-21. august var der nemlig Nordiske Mesterskaber i Bollnäs i Sverige.

Medaljeregn over dansk Frame Running ved De Nordiske Mesterskaber.
3 atleter med medaljer

Pigskoene var for alvor kridtet, fra d. 18-21. august var der nemlig Nordiske Mesterskaber i Bollnäs i Sverige. Fem danske framerunnere var med. De danske Frame Running-atleter tog hele syv medaljer.

De Nordiske Mesterskaber i para-atletik var en stor succes for de danske Frame Running-atleter. Det danske Frame Running-landshold var afsted med fem atleter. Blandt andre Thea Berggren Jørgensen, der blev udnævnt som den bedste kvindelige atlet til stævnet. Derudover tog Danmarks FrameRunning-atleter guld- og sølvmedaljer i alle de løb, som de deltog i.  

Nordisk Mesterskab for første gang siden 1997
Stævnet blev afholdt med ønsket om et bredere nordisk samarbejde indenfor sportens verden. Denne første udgave var en stor sportslig succes. Målet er at afholdelse af stævnet fra 2024 skal gå på skift mellem de nordiske lande. Der var i år i alt 90 deltagere fra de nordiske lande i de forskellige discipliner samt klasser. Der var en god stemning på det danske hold. Danskerne håber på, at denne begivenhed bliver en tilbagevendende succes for det nordiske FrameRunning-samarbejde.

Hvis man spørger de danske Frame Running-atleter om det var et godt stævne er svaret et klart JA. Atleterne udtaler: “Det var et rigtig godt stævne. Der var hård konkurrence, flotte medaljer og god opbakning ved konkurrencerne. Alt i alt, et ret så vellykket stævne. Vi glæder os til næste år”.