Mindeord Peter Bang-Thygesen
Det er med stor sorg at vi kan meddele, at Peter Bang-Thygesen er gået bort d. 22/5 efter længere tids sygdom. Peter var en urkraft i Frame Running miljøet, hvor han har betydet en del for udviklingen af sporten over en længere periode.
Det er med stor sorg at vi kan meddele, at Peter Bang-Thygesen er gået bort d. 22/5 efter længere tids sygdom. Peter var en urkraft i Frame Running miljøet, hvor han har betydet en del for udviklingen af sporten over en længere periode.
Han er bedst kendt i nyere tid som Team Manager for det danske hold under den årlige Frame Running Camp og Cup. Der har Peter været et fast holdepunkt. I rollen som Team Manager kom Peters medmenneskelige og sympatiske væsen til udtryk, da han altid var god til at tage hånd om dem der havde brug for hjælp. Vi vil komme til at savne Peters væsen på campen
Udover at være Team Manager for det danske hold, har Peter fungeret som økonomiansvarlig for campen. I rollen som økonomiansvarlig har Peter sørget for, at økonomien blev styret med en ordentlighed og en nøjagtighed der også kendetegnede Peter.
Peter har også fungeret som kasserer i Randers Real atletik, motions- og frame running afdeling. Peter var en mand der engagerede sig meget i sine børns sport, her har han arbejdet i flere forskellige funktioner over en bred række af idrætter.
Professionelt arbejdede Peter som Folkeskolelærer på Rosendahl skolen i Hobro i mange år, indtil han gik på pension for et par år tilbage.
I sin fritid gik Peter meget op i fodbolddommergerningen, hvor han været aktiv dommer, dommerudvikler og formand for det lokale dommerområde.
Peter efterlader sønnerne Lasse og Jeppe, samt Hustruen Susanne.
Vores tanker går til familien
Ære være Peters liv og eftermæle